50 kvier brød ud fra stald
Dan Jensen
Der opstod noget af et kaos i aftes, da 50 kvier brød ud af en stald på Randersvej ved Lime.
Det skete ved 21-tiden, og efterfølgende lykkedes det for 13 kvier at komme videre ud gennem en låge, hvilket førte til at en bilist påkørte en af dem på Randersvej.
Koen kunne efterfølgende rejse sig op og løbe videre, og den 72-årige mandlige bilist fra Randers slap med skrækken.
Det lykkedes hurtigt for landmanden at få indfanget kvierne, og dermed kunne roen genoprettes på Randersvej.