Ihærdige tyveknægte på spil
Bent Larsen
Ihærdige tyveknægte har været på spil på et kontor på Alsvej i Randers.
Kort før klokken otte i går morges brød de ind ved at knuse en rude. De har tydeligvis været rundt i virksomheden for at lede efter noget bestemt, men har måttet nøjes med at stjæle tre orange lænestole på drejefod.
Men de lod det ikke blive ved det. Kort før klokken 23 var de tilbage, men denne gang fik de ikke noget med derfra.
Og så skulle man tro, at de ville give op. Men kort efter klokken et i nat kom de tilbage, og denne gang fandt de, hvad de ledte efter, nemlig seks Arne Jacobsen-stole af typen 7'eren med olivengrønt betræk, som de stjal.