Flere sigtelser til 27-årig spritbilist
Bent Larsen
En 27-årig mand er blevet præsenteret for flere sigtelser, efter at han i nat blev standset af politiet i St. Voldgade i Randers.
For det første er han sigtet for at køre bil under påvirkning af narko. Desuden blæste han alkometeret op over det tilladte, så han blev også sigtet for spirituskørsel.
Endelig oplyste han forkert navn, adresse og CPR-nummer til politiet, og dermed overtrådte han også straffeloven.
Den 27-årige kommer senere til at svare for sig i retten.