Hurtig udredning af leddegigt
Bent Larsen
Mandag den 3. juni søsætter Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg et nyt tilbud til patienter, der hurtigt behøver en vurdering af, om smertefulde led i hænder eller fødder kan være leddegigt.
Hensigten er at få nedbragt ventelisterne og samtidig give hurtig og optimal behandling til de patienter, der får diagnosen leddegigt – og derved sikre, at gigtpatienterne får færrest mulige skader som følge af ubehandlet leddegigt.
To dage om ugen kan patienter efter aftale med egen læge bestille tid online til både røntgen og samtidig vurdering hos en reumatolog inklusiv ultralydsskanning.