Kvinde fastklemt ved færdselsuheld
Bent Larsen
En 56-årig kvinde sad i aftes fastklemt i en time efter et færdselsuheld på Røndevej mellem Feldballe og Ebeltoft.
Uheldet skete kort før klokken 19, da to biler strejfede hinanden under sammenfletning, hvor to spor bliver til et.
Det resulterede i, at den 54-årige fører af den ene bil mistede herredømmet og kørte ud i skovbevoksningen, hvor bilen endte mod et træ.
Den 56-årige kvinde var passager i den bil, og hun blev efter at være klippet fri overført til traumecentret i Aarhus Universitetshospital. Der forliggger ikke på nuværende tidspunkt yderliger oplysninger om hendes tilstand.