Penge fra landistrikspuljen til to projekter
Bent Larsen
To projekter på Djursland er blevet tildelt til sammen 673.000 kroner fra Boligministeriets landdistriktspulje.
Landdistriktspuljer er øremærket til projekter, der bidrager til udviklingen og væksten i landets yderområder, og i år er der særligt fokus på turisme.
Norddjurs Kommune har fået 400.000 kr til udvikling af fremtidens landsbyturisme på Norddjurslands kyst.
Og så får LAG Djursland 273.000 kr til konceptudvikling af fremtidens landsbybutik på Djursland.