Forkert opkrævning til 674 borgere
Dan Jensen
Randers Kommune har sendt forkerte opkrævninger ud til 674 borgere, der er i gang med at afdrage på deres beboerindskudslån.
Det skyldes en teknisk fejl hos Randers Kommunes it-leverandør.
Opkrævningen er på hele den restgæld, den enkelte borger har i lånet. Og en stor del af de 674 borgere har således modtaget et girokort på 1000 kroner eller mere. Men det er altså en fejl, og regningen skal ikke betales.
Randers Kommune beklager fejlen og sender et brev til de 674 berørte borgere.