Brand i tag i Grensten
Bent Larsen
Politi og brandvæsen blev i går ved 18.30-tiden sendt til en adresse på Østerballevej i Grensten, hvor der var opstået brand i en terrasse.
Under arbejde med at lægge tagpap på terrassen var der gået ild i det underliggende tag.
Branden var dog hurtigt slukket, og skaderne begrænsede sig til taget.
Politiet overvejer nu, om der skal rejses sigtelse for overtrædelse af Beredskabsloven, ved ikke at have udvist fornøden forsigtighed ved omgang med ild, som det hedder.