Fyrværkeri er endnu ikke flyttet
Henriette Klausen
Tre virksomheder, der opbevarer fyrværkeri ved lufthavnen i Tirstrup, har fået påbud om at fjerne deres fyrværkerioplag senest 1. april.
Virksomhederne har imidlertid påklaget kommunens afgørelse til Natur- og miljøklagenævnet, der endnu ikke har påbegyndt sagsbehandling af klagerne.
Det betyder, at Brand & Redning Djursland har måttet lave midlertidige opbevaringstilladelse til de tre virksomheder og yderligere to, der dog kun opbevarer mindre mængder.
Opbevaringstilladelserne indeholder fyrværkeribekendtgørelsens krav til sikkerhedsvilkår, så de sikkerhedsmæssige forhold er opfyldt frem til et udflytningstidspunkt.
Det vides ikke hvornår Natur- og miljøklagenævnet træffer afgørelse i sagen.