Så er det nu hvis man vil stille op til Ældrerådet
Bent Larsen
I september i år skal der vælges et nyt ældreråd i Randers Kommune. Alle over 60, der har lyst til at være med til at præge udviklingen på ældreområdet i Randers Kommune, kan stille op, og fristen for at melde sig som kandidat er den 24. april kl. 12.
Ældrerådet vil efter valget i september bestå af 11 medlemmer. Rådet bliver taget med på råd i alle sager, der vedrører den ældre del af befolkningen. Det betyder, at inden sagerne kan vedtages i byrådet, skal de have været til høring i ældrerådet. Rådet kan også selv tage sager op, der har principiel eller generel interesse for borgerne.
Sammen med anmeldelsen skal man aflevere underskifter fra fem stemmeberettigede stillere.