Brand ødelagde flere butikker
Dan Jensen
Flere butikker i Hinnerup blev ødelagt ved en brand, der brød ud lørdag formiddag og hærgede til langt ud på eftermiddagen.
På et tidspunkt var der en rigtig kraftig røgudvikling, men vinden førte røgen i en retning som gjorde at politiet ikke behøvede at advare borgerne om røgen.
Ilden hærgede et pizzeria, en tandlægeklinik og en butik.
Et ståltag gjorde arbejdet med at tæmme flammerne ekstra kompliceret for brandfolkene.
Brandårsagen er endnu ukendt, og der skal nu foretages
tekniske undersøgelser.