Dieseltyve anholdt
Dan Jensen
Tre mænd blev i nat anholdt i forbindelse med et tyveri af dieselolie.
Ifølge politiets vagtchef blev mændene taget efter at have stjålet 1000 liter diesel fra en adresse på Udbynedervej i Udbyneder ved Havndal.
De kørte i en bil som havde efterspændt en trailer, hvorpå der stod en stor tank, som de havde pumpet de mange liter diesel i.
Traileren var imidlertid punkteret, og politiet kunne anholde mændene på baggrund af et tip.
Mændene på 22, 23 og 35 år er ifølge vagtchefen i forvejen kendt for dieseltyverier.
Efter afhøring vil de blive løsladt.