Stjal penge fra kro og billetter fra Brugsen
Bent Larsen
To mænd blev i går sidst på eftermiddagen tilbageholdt på en kro i Havndal, efter at de havde stjålet et større kontantbeløb fra et kontor.
De to blev tilbageholdt af personalet, men det lykkedes dem at stikke af i en bil. Personalet forsøgte at eftersætte dem, men de slap væk.
Kort efter kom de ind i Brugsen i Råby, hvor de fra et kontor i baglokalet stjal billetter til Djurs Sommerland og til Støvringgård Festspil.
Kort efter blev de tilbageholdt, da de kom kørende på Hadsundvej. Der var tale om en 25-årig mand fra Aarhus og en 36-årig mand fra Udbyhøj, og de blev sigtet for to tilfælde af tyveri.