Spritbilist påkørte patruljevogn
Bent Larsen
Hvis man er beruset, og vælger at påkøre en anden bilist, så er det tilrådeligt at sikre sig, at der ikke er tale om en af politiets patruljevogne.
Det fik en 36-årig man fra Randers i går lært på den hårde måde. Ved 18.30 tiden påkørte han en patruljevogn på Vennelystvej i Randers-bydelen Vorup.
Betjentene vurderede at manden havde drukket mere alkohol end tilladt, og han blev derfor taget med til udtagelse af en blodprøve.
Herefter blev han løsladt, men skal senere stå til regnskab over for en dommer.