Fandt pose med hvidt pulver
Bent Larsen
Lokalpolitiet i Grenaa fik i går morges en anmeldelse om, at der uden for købmanden i Ørsted var fundet en pose, indeholdende et hvidt pulver.
En patruljevogn afhentede posen, men det viste sig, at den ikke gav udslag for nogen form for euforiserende stoffer.
Der er muligvis tale om såkaldt "bøf", der er et uskadeligt pulver, der bruges til at fortynde narko før salg.