Registrerede hjertestartere kan få penge til nye elektroder
Dan Jensen
Region Midtjylland har sammen med landets øvrige regioner besluttet at refundere udgifter til elektroder i forbindelse med brug af private hjertestartere. En betingelse er dog at hjertestarteren er anvendt efter henvisning fra AMK-Vagtcentralen på 112.
Hjertestarterens elektroder, der bliver klistret på brystet af patienten, kan kun bruges én gang, og det har rejst spørgsmålet om betalingsansvaret.
Prisen på et sæt nye elektroder ligger på mellem 450-1.000 kr. afhængig af hvilken type, der er tale om.
- Det er trods alt ikke mange penge, sat i forhold til den betydelige lokale tryghed, som hjertestarterne og førstehjælperne repræsenterer, mener regionsrådsformand Bent Hansen.