Fortsæt til indhold

Nyt og bedre tilbud på vej

Arkiv
Peter Friis Autzen

“Jeg ser frem til at møde brugerne til en snak om, hvilket tilbud, vi skal etablere efter Vejle Handicapcenter,” siger Søren Peschardt (S).
Ud over at være viceborgmester er han også formand for Socialdemokraternes og dermed Christa Laursens byrådsgruppe. Og han ærgrer sig over de kaotiske forløb.
“Men nu etablerer vi et bedre tilbud. Det har vi et halvt år til at gøre. Vi skal bruge tiden på dialog - både med brugerne af det gamle center og de potentielle brugere, der af forskellige årsager valgte ikke at bruge det gamle handicapcenter,” siger Søren Peschardt.
Han mener ikke, at det gamle center favnede handicappede fra hele kommunen.
“Og vi ved, at der er potentielle brugere, der ikke ønskede at komme der,” siger han og understreger, at langt fra alt ved det gamle center skal forkastes.
“Vi tager det bedste fra det gamle center og lægger det over i et nyt. Og vi har en god økonomi på plads til formålet,” siger han.