Fortsæt til indhold

Esbjergs nye familie-varehus fejrer rejsegilde

Biltema åbner sin syvende danske forretning i Gjesing den 13. december

Arkiv
Louise Ritter

Han smiler, og smilet er stort.
Morten Campolin Sveigaard er glad - rigtig glad. Ikke bare skrider byggeriet af Biltemas nye hjem planmæssigt frem i Gjesing, Morten Campolin Sveigaard er også tiltrådt i noget nær drømmejobbet, som varehuschef for den nye esbjergensiske afdeling.
“Som barn tog vi altid i Biltema i Aalborg, når vi lige manglede en eller dims til noget. Jeg husker tydeligt forretningen fra dengang, så da jeg opdagede, at Biltema skulle åbne i Esbjerg, tænkte jeg: Det skal jeg bare være end del af,” siger Morten Campolin Sveigaard.

Et familievarehus

Biltema får hjemme på Kjersing Ringvej 30 og åbner efter planen midt i julehandlen.
Fra lørdag den 13. december bliver det muligt at handle de sidste - eller måske de første - julegaver i den 4.500 kvadratmeter store forretning, som varehuschefen selv beskriver som et familievarehus.
“Vi kommer til at have noget for hele familien. ligefra legetøj til børnene over husholdsningsmaskiner til mødrene og værktøj til fædrene,” siger Morten Campolin Sveigaard, der også får den første Biltema forretning i Danmark med indbygget café.
Biltema har i alt 117 forrretninger i Norden.