Lokal skadestue må ikke hjælpe

Foto: Erling J. Pedersen
Tvillingerne Emilie og Emma fra Lejre sidder i dag smilende i toppen af det klatrestativ, der var årsag til en ulykke marts sidste år.
Den dag var frostklar med høj og blå himmel. Jorden var bundfrossen af flere måneders usædvanlig koldt vejr, så den ellers bløde legepladsbelægning var forvandlet til et stenhårdt underlag.
Først på formiddagen var børnene i børnehaven på legepladsen. Emilie sad øverst i klatrestativets edderkoppenet. Hun skulle netop til at rutsche ned, da hun fik overbalance.
Hun faldt to meter direkte ned og landede med hovedet på det frosthårde underlag.

Hovedet gør ondt

Emilie fortæller, at pædagogerne kom ilende til for at høre, om hun var kommet til skade.
- Det gjorde lidt ondt i hovedet og i siden, fortæller Emilie.
Pædagogerne holdt i det følgende stykke tid øje med Emilie.
Da hun efter et stykke tid bliver træt, uklar og heller ikke kan huske sin tvillingesøsters navn, ringer børnehaven 112, fortæller pigernes mor Eva Schramm.
Ambulancen kom hurtigt. De andre børn syntes, at det var rimeligt sejt at blive hentet i ambulance, mens Emilie ikke selv kan huske noget fra turen.

Mareridtstur

I mellemtiden havde Emilies forældre fået besked om, at datteren var kommet til skade med hovedet, og de var på vej mod Roskilde Sygehus.
Da de fik beskeden, skyndte begge sig at forlade arbejdet for at tage toget fra København mod Roskilde.
Kort efter fik de at vide, at Roskilde Sygehus alligevel ikke kunne tage imod Emilie. Derfor havde ambulancen nu sat kursen mod Køge.
Derfor var pigernes far nødt til at tage til Lejre for at hente familiens bil. Bagefter skulle han tilbage til Roskilde for at hente Eva. Først derefter kunne de vende næsen mod Køge og deres ulykkesramte datter.
- Jeg var skrækslagen for, hvad der var sket med Emilie. Hun var jo stadig ikke blevet undersøgt, fortæller Eva Schramm.
På vej mod sygehuset i Ølby løb tankerne igennem hendes hovede. Ville datteren være skadet for altid. Hvordan havde hun det, og var hun ked af det.
Eva Schramm var bange for, at datteren havde fået kraniebrud eller en hjerneblødning af det hårde hovedfald.

For langt

Eva blev skrækslagen, da hun hørte, at Emilie skulle ud på den lange tur.
- Jeg vidste, at hvis hendes hoved var kommet meget til skade, var det livsvigtigt, at hun fik behandling så hurtigt som overhovedet muligt.
Derfor flippede hun helt ud af skræk, da hun fik at vide, at datteren i stedet for en tur på otte kilometer til Roskilde Sygehus, skulle køre over 25 kilometer til Ølby på en smal og stærkt trafikeret vej.
- Jeg forestillede mig alt det værste, der kunne nå at ske med hende, fortæller Eva Schramm.
Da mor og far ankom, to timer efter de fik besked om ulykken, fik de at vide, at Emilie var sluppet med en hjernerystelse.
Eva Schramm var lettet, men hun kan ikke lade være med at tænke over, hvad den længere transporttid ville have betydet for datterens helbred, hvis hun var kommet slemt til skade.

Brækket arm til Holbæk

Det er ikke den eneste gang, at Evas piger er blevet afvist på Roskildes skadestue.
Emma var for et stykke tids siden så uheldig at brække armen, da hun faldt ned fra en stol.
- Hun skreg og græd af smerte, og armen var helt deform, fortæller Eva Schramm.
Belært af erfaringen med Emilies sygehusophold, ringede moren og spurgte, hvor de skulle køre hen.
Til Holbæk lød beskeden. 25 trælse kilometer væk.
- Jeg tror ikke, at en politiker har anbragt sit barn med en brækket arm i et autostol og sagt: Så min skat, nu kører vi lige 25 kilometer, fordi dem i Roskilde ikke kan hjælpe, siger Eva Schramm og fortætter:
- Vi er så mange, der bor i nærheden af Roskilde. Derfor virker det helt vanvittigt, at vi skal køre land og rige rundt – særligt med skadede børn.
- For min skyld må de gerne samle diverse specialer rundt omkring på regionens sygehuse, men lad os i det mindste få vores skadestue tilbage.

ag@roskildeavis.dk