Målet er større og mere bæredygtige enheder

Som direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune har Jørn Henriksen det overordnede ansvar for at finde de cirka 83 millioner kroner, som politikerne har bedt hans område spare. Han er således afsender af det forslag til omstrukturering af skole-, fritids- og klubområdet som Lokalavisen i denne uge kigger nærmere på.

Hvad er formået med at lægge 27 skoler sammen til ni?
"Det handler overordnet om at skabe nogle større bæredygtige enheder både økonomisk og i forhold til indhold. Men det er meget vigtigt at understrege at det her er et forslag, som endnu ikke er politisk realitetsbehandlet. Efter skolereformen må vi forholde os til, at vores skole- og fritidsområder kommer i karambolage med hinanden midt på dagen, fordi skoledagene er blevet længere, og det her et oplæg til at tænke hele serviceområdet anderledes, så vi får det bedst mulige skole-, fritids- og klubområde. Tanken er: Kan vi tænke skole-, fritid og klub ind i nogle områder, så der er en ledelse, der har ansvar for børnene - og tilbuddene til dem - fra tidlig morgen til sen aften. Og så er der naturligvis også økonomien i det. Vi kommer ikke udenom at skulle spare."

Der lægges op til at sammenlægningerne allerede skal ske fra næste skoleårs start. Hvorfor skal det gå så stærkt?
"Det er ikke afgørende, at det sker allerede i 2015, det er også noget af det, som skal drøftes, men det vil være oplagt at starte ved et nyt skoleårs begyndelse, og meget taler for, at det er mest hensigtsmæssigt at gøre det hurtigt. Økonomien spiller naturligvis også ind. Vi har alle sammen brug for klarhed over vores liv og arbejde, så hvis beslutningen tages dette efterår, men først implementeres om halvandet år kan det slå meget i stykker."

En tænkt situation: Tre skoler bliver til én. På den ene skole er der tre børn for mange på en årgang, mens der er plads til de tre på en skole fem kilometer væk. Kan man forestille sig, at børnene bliver anvist plads der?
"Det er et tema, der skal drøftes, og en problemstilling som selvfølgelig skal tages op. Men det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt at børn skal pendle over længere afstande for at komme i skole."

I nævner Fredericia som et eksempel på omlægning til områdeledelse. Her har man inddelt skolerne således at 0-6. klasse går et sted, mens der er etableret skoler andre steder for 7-9. klasse. Kan man også forestille sig den model i Esbjerg Kommune?
"Vi ligner ikke Fredericia. De er en by-kommune uden store afstande, hvor vi er lige omvendt. Vi har brugt Fredericia som inspiration, men til forskel fra dem har vi allerede lagt flere skoler sammen de senere år til større enheder."

Professor Lars Qvortrup har forsket i skolesammenlægninger og advarer kraftigt mod at lægge skoler sammen, hvis målet er at spare penge. Hvad siger du til den advarsel?
"Vi har tidligere fået dokumenteret, at skolerne i Esbjerg Kommune anvender ti millioner kroner mere på ledelse end den ressourcetildeling, der egentlig er. Det er fuldt lovligt, fordi pengene har været rammestyret. Men det får os til at vurdere, at skolerne ledelsesmæssigt kan drives for mindre.
Vi kommer ikke udenom, at der skal spares. Det handler om at tænke området helt anderledes eller fortsætte som vi gør nu, men med besparelser på mere traditionel vis, og det vil også gøre ondt ude på skolerne, hvor de lige nu er midt i en forandringsproces med skolereformen."

Hvordan forventer du, at forslaget modtages?
"Jeg forventer en spændende politisk behandling, og jeg har en vis forventning om, at mange vil sige “pyha, det duer ikke”, men vi undgår ikke besparelserne, og der vil være reduktioner i både ledelse og administration. Men jeg er selv af den overbevisning, at det enkelte barn og dets forældre ikke vil mærke det. Skolerne vil få en pædagogisk leder med fuld fokus på undervisningen og indholdet i modsætning til i dag, hvor mange skoleledere bruger rigtig meget tid på at få lærernes timer og alt det praktiske til at gå op."