27 skoler bliver til ni

Esbjerg Kommune har 27 folkeskoler. Går det som topfolkene i kommunens børne- og kulturforvaltning gerne ser, så vil det antal, allerede fra næste skoleår, være reduceret til ni. Der er naturligvis ikke tale om, at børnene pludselig skal stuves sammen som burhøns. Planen er at sammenlægge skolerne til store enheder med fælles ledelse, men på flere matrikler.
Hver områdeskole får én leder, én bestyrelse og der skal etableres et fritidstilbud indenfor området til erstatning for SFO og klub, som vi kender det i dag.
De enkelte skoler får også en eller flere pædagogiske ledere som i det daglige skal varetage både personaleledelse og sikre, at skolerne når deres mål.
Ovenstående fremgår af et 12 sider langt oplæg, hvor Jørn Henriksen, direktør i Børn & Kultur, skitserer tre mulige scenarier for, hvordan Esbjerg Kommune får omstruktureret skole-, sfo- og klubområdet til den nye folkeskolereform og ikke mindst det faktum, at der skal skæres fire procent i kommunens driftsbudget for at få den kommunale økonomi “på ret køl”, som Jørn Henriksen selv beskriver det.

Farvel til medarbejdere

Børn & Kultur skal således spare 83 millioner kroner, og i oplægget hedder det, at pengene må formodes at skulle findes på skole-, dagtilbud- og fritidsområdet.
Jørn Henriksen lægger ikke skjul på, at besparelserne vil koste jobs. En fiktiv opstillet beregning viser, at hvis en medarbejder koster 450.000 kroner om året inklusiv alt, så vil man kunne spare de påkrævet 83 millioner kroner ved at skille sig af med 184 af dem.

Tre mulige scenarier

I oplægget opstilles tre mulige scenarier. Det første - og mindst omfangsrige - scenarie er en delvis fortsættelse af den allerede eksisterende struktur med få ændringer. Blandt andet en omlægning af SFO-området, reduceret klubtilbud og en tilpasning af ledelsesstruktur og omfang af ledere til en strammere økonomi.
Scenarie to skitserer blandt andet en nedlæggelse af SFO i sin nuværende form, og at der i stedet opbygges et nyt fritidstilbud, der sammentænker SFO og klub. Området skal integreres med skolen således, at skoleledelsen får ansvar for både skole- og fritidsdel.
Fælles for de to scenarier er dog, at der langt fra kan hentes de mange millioner i besparelse, som er nødvendige. Det forventes man derimod at kunne ved at vælge scenarie tre - såkaldt “Områdeintegration”, hvor man ved at gøre 27 skoler til ni kan spare ganske betragteligt på blandt andre skoleledere og viceledere.
“Chefgruppen har drøftet alle tre scenarier indgående. I overvejelserne har behovet for at finde 83 millioner kroner naturligvis vægtet højt. Det er en kendsgerning, at scenarie et og to langtfra skaber de samme muligheder for at indhente et økonomisk rationale som ved scenarie tre,” skriver Jørn Henriksen, ifølge hvem scenarie tre ovenikøbet rummer flest faglige perspektiver og formentlig vil give det bedste serviceniveau for elever og deres familier.