“Det er en fordækt proces”

Netop i disse dage tager politikerne i Esbjerg Kommune fat på den politiske behandling af forslaget om ny skolestruktur. Det sker i forbindelse med årets budgetlægning. Forud er gået en meget lukket proces med at udarbejde forslaget i Børn & Kultur - i hvert fald hvis man spørger folk udenfor rådhusets mure.
“Vi har hørt alt for lidt. Jeg havde gerne set en ordentlig proces med nedsatte arbejdsgrupper som kunne komme med indspark til den nye struktur, men da det i bund og grund handler om en besparelsesproces bliver der ikke sendt noget til høring, før beslutningen reelt er truffet,” siger Peter Starup, fmd. for skolebestyrelsen på Boldesager Skole og fmd. for Det Fælles Rådgivende Organ, et samarbejdsorgan mellem Børn & Familieudvalget og skolebestyrelsernes forældrevalgte medlemmer.
Lokalavisen har talt med flere skolebestyrelsesformænd og skoleledere, der alle - på forskellig vis - giver udtryk for, at informationerne og medindddragelsen i så væsentlig en sag har været mangelfuld.

Det er ren skuespil

Sammen med Peter Starup har Kristian Bertelsen, skolebestyrelsesformand på Sønderrisskolen, siddet med i en følgegruppe som forældrerepræsentanter i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, men de hæfter sig begge ved, at ingen indspark har fundet vej til det endelige forslag.
“Det vi indstillede er ikke at se noget som helst sted,” siger Peter Starup, der kalder hele sagen en “fordækt proces”, mens Kristian Bertelsen bruger vendingen “ren skuespil”.
“De dækker det hele ind under besparelser hovedsagligt på lederne, og det vil mange sikkert synes er okay nu når lærerne måtte holde for sidste gang, men i virkeligheden handler det om at føre de nye skoledistrikter ind ad bagdøren, for det er her, at de virkelige besparelser ligger på lang sigt,” siger Kristian Bertelsen, der også kritiserer timingen, da forslaget om at fjerne skolelederne kommer på et tidspunkt, hvor de netop har fået mere magt som følge af skolereformen.
“Som forældre vil man formentlig ikke kunne hidse sig vildt op over, om skolelederen hedder det ene eller det andet, og derfor er det besparelserne på lederne, der fremhæves i forslaget, men den egentlige besparelse ligger i de ni nye skoledistrikter. Det er dér, at forslaget får stor betydning, for de helt store besparelser ligger der, hvor man kan begynde at flytte børn mellem skoler og lave for eksempel overbygnings og basisskoler, som man har set det i Fredericia,” siger Peter Starup.
“Forestiller man sig, at der på Sønderrisskolen er tre børn for meget på en årgang har det hidtil betydet oprettelse af en ny klasse. Vedtages det, at man som forældre kun kan søge optagelse i et distrikt, men ikke på en bestemt skole, vil det betyde, at de tre børn i Sønderris kan få besked om, at de skal gå i skole i Hjerting. Dér er der, der er penge at spare,” siger Kristian Bertelsen.

Hvor bredt skal man ud?

I denne uge skal Jørn Henriksen, direktør i Børn & Kultur præsentere forslaget på et temamøde for politikerne, og de får travlt, for det er planen, at det allerede skal vedtages, når budgettet lægges her i løbet af efteråret. Først herefter sendes forslaget reelt ud i høring - et faktum skolebestyrelserne kritiserer.
“Der kan være både for og imod at gribe det sådan an. Det er altid en afvejning af hvor bredt man skal gå ud, og det er ikke altid, at indsparkene bliver mere kvalificeret bare fordi man går bredt ud. Men de (red. skolebestyrelsesformændene) har en pointe, hvis politikerne siger ja til forslaget, så ligger der en finpudsning forude,” siger Jørn Henriksen og tilføjer, at både Det Fælles Rådgivende Organ og flere faglige grupper har haft plads i forslagets arbejds- og følgegruppe.
På spørgsmålet om, hvorvidt det i virkeligheden er i de nye distrikter, at de helt store besparelser er at finde, siger Jørn Henriksen:
“Det er rigtigt, at der er besparelser at hente der. De er ikke med i vores beregninger, men det er også et af de temaer, der skal drøftes.”