Fortsæt til indhold

Lad være med at tælle kroner og ører

I et åbent brev til politikerne advarer en mor om vidtrækkende konsekvenser for børnene, hvis den nye struktur vedtages

Arkiv
Louise Ritter

Mandag middag er aktiviteten stor på Facebookgrupperne mod den nye skolestruktur.
“Jeg godkender nogen hele tiden lige nu,” lyder meldingen fra Anne-Majbritt Skovdam Sørensen.
Udover frustrationer, vrede og bekymring spirer også snakken om en mulig demonstration mellem medlemmerne af grupperne.
Annette Enevoldsen er mor til fire skolebørn, og hun har lagt et åbent brev til politikerne ud på Facebook.
“Kære politikere. Jeg skriver til jer i frustration over, at I med den varslede omlægning af skoledistrikterne, nu igen vil skabe store forandringer i vores børns hverdag.
Jeg er mor til fire børn på Sønderrisskolen. De startede deres skoleliv på Guldager skole, og vi var blevet lovet af jer, kære politikere, at de kunne gå der deres skoletid ud. Dette havde vi fået mundtlig lovning på ved henvendelse til den daværende formand for børne- og kulturudvalget, inden vi bosatte os i Guldager. Men sådan gik det som bekendt ikke. Livet gik videre, og vores børn startede på Sønderrisskolen. Det var en svær start for især vores søn, som har det bedst med vante rammer og en fast struktur på hverdagen. Men takket være en ihærdig indsats fra lærere og forældre, faldt de alle med tiden godt til på deres ”nye” skole.
Næppe, havde de vænnet sig til de nye forhold, inden der igen var uro. Lærerkonflikten brød ud, hvilket afstedkom endnu en lang periode med bekymrede børn. Ved konfliktens ophør faldt der endelig ro på deres hverdag. Børnene glædede sig over, at de igen kunne komme i skole. Glæden blev dog kort. Den nye forandring hed ”klassesammenlægning.” “Der er ikke nok penge til at bibeholde alle klasser på årgangen,” var argumentet.
Vi tog igen ja-hatten på, og vores datter startede i sin nye klasse. Få måneder senere var der klassesammenlægning i vores ældste datters klasse. Begge piger forsøger nu at finde sig til rette i deres nye klasser.
Nu kommer så jeres planer om at ændre på skolestrukturen i Esbjerg kommune. I varsler, at lærere og elever kan flyttes rundt mellem de forskellige skoler i ét distrikt. Hvis nyheden var kommet frem 1. april ville jeg have troet, det var en Aprilsnar. Det kan I simpelthen ikke mene alvorligt! Vores børn har været igennem omvæltninger nok. Dertil kommer, at de skal affinde sig med at være forsøgskaniner, mens lærere og ledelse, forsøger at navigere i den nye skolereforms konsekvenser. Og nu skal de så leve med truslen om, at de kan risikere at skulle flytte skole, fordi det passer bedre ind i jeres puslespil.
Det kan I simpelthen ikke byde vores børn. Denne gang har sparekniven skåret for dybt. Og det vil få vidtrækkende konsekvenser for vores børn.
Det ville klæde jer, kære politikere, bare for én gangs skyld at tælle fordele ved at give vores børn ro i deres hverdag, i stedet for at tælle de kroner og ører, I kan spare ved at lade være.”
Sådan lyder Annette Enevoldsens ord til politikerne, der netop i disse uger beslutter, hvorvidt forslaget om en ny skolestruktur skal gennemføres.