Ny skolestruktur er vedtaget - 25 skoler bliver til ni
Mandag formiddag nåede politikerne til enighed om det kommunale budget. Den nye skolestruktur er vedtaget, og Venstre-politiker varsler stramme rammer for fremtidens skolebestyrelser
Sidst på formiddagen mandag kom meldingen: Det kommunale budget for de kommende år ligger klar efter et forlig indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, SF og De Konservative.
Op til forligets indgåelse har et stormombrust emne været forslaget om en ny struktur på skole-, SFO- og klubområdet. Den skal spare kommunekassen op mod 107 millioner kroner de kommende fire år.
Som Lokalavisen Esbjerg de seneste uger har fortalt, indebærer forslaget blandt andet områdeledelse, og at forældre ikke længere vil kunne skrive deres børn op til plads på en bestemt skole, men kun i et af de ni nye, store skoledistrikter.
Mens politikerne har forhandlet budgetforslaget intenst er modstandsgrupperne mod strukturforslaget vokset på Facebook. 3.700 borgere - primært forældre med børn i skolealderen - har dannet fælles Facebook-front mod planerne om strukturændringen. Samtidig søger de hele tiden de hele tiden svar på, hvad ændringerne egentlig vil komme til at betyde.
Under de politiske forhandlinger er politikernes udmeldinger begrænset, men mindre end tolv timer før budgetforligets indgåelse forsøgte Lokalavisen Esbjerg sig alligevel med at stille Venstres Jesper Frost Rasmussen en række spørgsmål til den nye struktur. Som næstformand for kommunens Børn & Familieudvalg har han naturligvis siddet med ved forhandlingsbordet.
Hvordan kan man varsle besparelser på 107 millioner kroner,og samtidig kalde det et kvalitetsløft?
“Vi laver ikke kun nye distrikter for sjov, men for at få frigjort kræfter til at få implementeret de ting, der ligger i folkeskolereformen. I dag har vi 25 skoleledere, der laver præcis det samme. Humlen er, at vi ved at skære antallet af distrikter og dermed også antallet af skoleledere, ned opnår de stordriftsfordele, der vil gøre, at de afdelingsledere der så kommer til at være på de enkelte matrikler ikke skal lave overordnede ting, men alene være dem, der har den daglige sparring med lærere og forældre. Der skal kort sagt frigøres midler til, at de kan sikre en bedre undervisning og tage den dialog med lærerne, som ingen har tid til i dag."
Ifølge forslaget vil man som forældre ikke kunne skrive sit barn op til en bestemt skole, men kun i et distrikt. Hvad vil det reelt betyde?
“Problemet lige nu er, at der ikke er noget, der er vedtaget. Lige så snart der et budgetforlig, kan vi gå ud at fortælle, hvordan vi har tænkt os at gøre det. Lige nu har forvaltningen blot beskrevet, hvilke muligheder der er, og der i ligger så, at vi i de kommunale styrelsesvedtæger kan skrive nogle objektive kriterier ind, som at man for eksempel har ret til at gå på den skole, der ligger nærmest ens bopæl eller krav på at gå på den skole, hvor ens søskende går. Sådan nogle helt objektive kriterier kan vi skrive ind, og det er jeg overbevist om, at vi agter at gøre. Jeg fornemmer en vis enighed om det, men det er selvfølgelig ikke færdigbehandlet politisk, og derfor kan jeg heller ikke stålfast sige, at det er sådan det ender.”
Vil du love, at ingen børn kommer til at flytte skole?
“Jeg kan ikke love noget, og grunden er, at jeg kun har en ud af 31 stemmer i byrådet, og forslaget er altså endnu ikke endeligt behandlet. I det forslag, der sendes ud i høring i oktober, vil der være taget fuldstændig stilling til det her, så man kan se, hvad skolebestyrelsernes handlingsmuligheder bliver indenfor det her, og hvad det er, der er defineret i de styrelsesvedtægter, som vi tager det politiske ansvar for. Jeg er ret sikker på, at der bliver forholdsvis snævre rammer for skolebestyrelserne, for vi har ingen interesse i at give dem mulighed for at skabe en masse ballade i de her store skoledistrikter. Vi fornemmer helt klart, at forældrene ønsker, at deres børn fortsat skal kunne gå på den nærmeste skole.“
Stramme rammer
Skolebestyrelserne og flere forældre hævder, at I lægger ansvaret fra jer ved at lade det være op til skolebestyrelserne at fastsætte principperne for fordeling af børnene i de enkelte distrikter. De frygter, at I med tiden vil stramme den økonomiske skrue så meget, at de tvinges til at flytte børnene rundt og hæve klassekvotienten for at få økonomien til at hænge sammen. Hvad siger du til den bekymring?
“Det her er en kompleks sag, men man kan sige, at den kommunale styrelsesvedtægt vil ligge som en ramme om alle skolerne. Der vil altså blive fastlagt nogle overordnede retningslinjer for, hvordan det her skal foregå. Og det er inden for de rammer, at de enkelte skolebestyrelser skal fastsætte nogle rammer for, hvordan de vil gøre det. Vi kan også fra byrådets side skrive ind i vedtægten, at hvis man for eksempel har tanker om at lave om at lave fødeskole og overbygningsskole, så kan man ikke gøre det uden byrådets godkendelse. Præcis som det er i dag.
Men det er rigtigt, at der kan være mange andre detaljer i forhold til hvordan man kan håndtere det her med én skole på tre matrikler, som vil blive fastsat af de enkelte skolebestyrelser, men de skal altså agere ud fra de overordnede rammer, som vi laver, og dem kan vi lave mere eller mindre stramme. Og der fornemmer jeg ligesom, at alle har en interesse i, at vi strammer dem forholdsvis meget til, så den handlefrihed for skolebestyrelserne bliver begrænset.”
Men sådanne vedtægter kan vel skrives om, hvis flertallet for det er tilstede?
“Det er rigtigt. Det er jo en politisk beslutning ligesom det også er en politisk beslutning at slå to skoledistrikter sammen eller lukke en skole. Vi kunne også politisk beslutte at lave en overbygningsskole et sted, men jo ikke bare over en nat. Det kræver jo en høringsproces, så får man sikret, at alle parter bliver hørt.”
Apropos høringsproces, så har flere skoleledere og skolebestyrelsesformænd givet udtryk for, at de ikke føler sig hørt og taget med på råd, inden det her strukturforslag står til vedtagelse. Kan du følge dem?
“Jeg kan ikke svare på, hvad alle føler. Der har kørt en arbejdsgruppe med forskellige repræsentanter i, men at de ikke føler sig tilstrækkeligt hørt, det har jeg iøvrigt også selv hørt fra dem, det ved jeg ikke, for jeg har ikke selv deltaget i gruppen. Jeg har kun set resultatet af deres arbejde, men hvad der er sket undervejs i processen, hvem der har sagt hvad og ønsket hvad justeret, det ved vi ikke noget om.“
I er også blevet kritiseret kraftigt for timingen af det her forslag. Det kommer netop som skolelederne med den nye folkeskolereform har fået tildelt endnu mere ansvar. Samtidig med, at de skal implementere reformen melder I ud, at antallet af ledere skal skæres ned. Hvad siger du til den kritik?
“I den ideelle verden var vi kommet med det her forslag for et par år siden, så den strukturændring havde været på plads, inden folkeskolereformen kom. De gjorde vi ikke, og man kan da godt sige, at der sker mange forandringer både op til det her nuværende skoleår, og det kan der så meget vel også risikere at gøre op til det næste. Så det vil jeg da ikke afvise, at det kunne have været gjort mere hensigtsmæssigt. Men om det ville bedre at vente et år eller to i den situation vi er i nu, det tror jeg så ikke.