Fortsæt til indhold

Live-musik på Rådhuspladsen

DanmarkC TV og Fredericia Shopping står bag musik og morgenbrød

Arkiv
Arkiv

Lørdagens Live-koncert på rådhuspladsen trak atter mange til midtbyen i Fredericia. DanmarkC TV og Fredericia Shopping har i september måned fokus på Lokalmusik, og indtil nu er alt gået op i en højere helhed. Selv vejrguderne nyder koncerterne og sender skønt sensommervejr ned over Fredericia.
Denne lørdags lokale musiktalenter bestod af Benjamin Nybo og Dennis Lind. Begge gav hver en dejlig tilbagelænet koncert på deres guitarer krydret med vokal. Mens kaffen løb gennem filteret i kaffemaskinen, fik de mange fremmødte smurt deres morgenbrød og kunne nyde den skønne musik i det skønne lørdagsvejr. Se et indslag fra koncerten, onsdag på DanmarkC TV.
Den kommende lørdag er den sidste med live-musik i denne omgang. Lørdag kan man opleve det lokale kopiband "Caroline" der spiller kopimusik fra bandet "Status Quo". De spiller på Rådhuspladsen lørdag 10:30-12. De heldigste blandt morgenbrød-spiserne vil finde en Den Lille Havfrue-billet mellem brødet.

Dennis Lind spillede i lørdags. Foto: DanmarkC TV