Fortsæt til indhold

Asylansøgere banker på døren hos politiet

Arkiv
Af Anne Andersen

"Det er jo nærmest hver dag, at vi modtager nye flygtninge her i Kolding", konstaterer Carsten Andersen fra Lokalpolitiet.
Torsdag morgen blev betjente således tilkaldt, da personalet i et tog, havde opdaget en person, der kørte uden billet. Manden viste sig at være flygtning fra Syrien, og han blev taget med af betjentene.
Senere på dagen, klokken 15.00 bankede fire voksne og et barn på døren til politigården på Birkemosevej. Alle fem er fra Syrien og søger asyl i Danmark.
"Her til morgen (red. fredag) har vi lige haft to mere der troppede op her på politistationen, så dem skal vi nu forsøge at afhøre", siger Carsten Andersen.
Alle flygtningene bliver i første omgang sendt videre til Sandholmlejren.