Syrere strømmer fortsat til Kolding
Yderligere syv flygtninge fra det uroplagede land er nået til Kolding
Strømmnen af asylansøgere fra Syrien fortsætter. I nat og her til morgen er yderligere syv flygtninge samlet op i Kolding. De syv seneste, alle mænd, venter nu på politistationen i Kolding på en videre behandling af deres ønske om asyl. I samme forbindelse blev en syrisk mand med fransk statsborgerskab anholdt.
Anholdelsen skete omkring kl. 1 i nat på Nordre Ringvej i Kolding. Den fransk indregistrerede bil blev stoppet med tre mænd på bagsædet, som alle viste sig af komme fra Syrien. Chaufføren, der har fransk pas, blev anholdt.
Her til morgen omkring kl. 8 fik politiet i Kolding oplysning om fire mænd, der ved byens banegård bad forbipasserende om oplysninger om, hvordan de kunne få fat i politiet.
De fire mænd er ligeledes fra Syrien. Politiet har ingen oplysninger om, hvordan de er kommet til Kolding.