Anstrengt økonomi i handicap center
Åbent hus i Vejle Handicap Center, der fejrer sin 18 års fødselsdag
Der bydes på kaffe, te og hjemmebag når Vejle Handicap Center (VHC) åbner dørene for alle, der har lyst til at kigge forbi mandag den 27. januar klokken 13.30 – 15.30, når centret fejrer sin 18 års fødselsdag.
“VHC har nu i 18 år været stedet, hvor fysisk handicappede kunne mødes, købe mad, lave aktiviteter, spille banko, få en god snak, skabe netværk, mødes med vennerne, deltage i diverse tiltag, foredrag og meget andet,” fortæller formanden Christa Laursen.
“Det har de seneste år været økonomisk anstrengt. Det skal der ikke være tvivl om, men det er glædeligt at se de mange brugere og foreninger, der bakker stedet op, selvom der har været prisstigninger på maden i caféen med videre.
VHC holder til i Kirkegade 11 C i Vejle.