Der mangler en ulv

Der mangler en ulv i helhedsbilledet. En ulv som lusker sig hen over det øde landskab. Eller hvad med Baskervilles hund måske? Den kunne også have været lidt sejt at have fået øje på, derude på heden.
Men Randbøl Hede er ikke engelske Dartmore, hvor Baskervilles hund bjæffede rundt i en Sherlock Holmes historie.
Randbøl Hede er en pygmæ blandt de store naturområder i verden. En lille ubetydelighed i det samlede billede, og selv en ulv vil synes, at heden da er noget bette.
Men den er på andre måder stor. Det mærker jeg, da jeg lytter til stilheden og kigger på hedelandskabet, der er ved at skifte farve til sensommerens varme. Storheden er nær. Der mangler bare lidt ulvehyl.
Der er smukt herude ved Naturcenter Kirstinelyst på kanten af Randbøl Hede, og der er ingen mennesker i sigte. Ingen biler. Ingen el-cykler, ingen spadserende. Ingen fly, eller ok, der var jeg lige hurtig nok, for så kommer der et fly med kursen opad. Væk fra Billund. Men ude på heden er der stille. Mon ikke der er en hugorm eller to, der stille sniger sig rundt i den solbeskinnede hede. Måske ligger de og soler sig, for det gør slanger vist gerne.
Måske der er nogle fugle derude, men intet kan jeg se. Og høre. Da flyet er væk, kommer stilheden tilbage.
Heden er et forunderligt sted, og er så stor en del af den danske kulturarv, at det er godt, vi bibeholder den hist og pist. Det kan godt være, at det engang lød; hvad udad mistes, skal indad vindes, og derfor blev heden omdannet til landbrugsland, men sådan en sensommerdag er heden unik. Det er sikkert fedt at bo i storbyen, men hvor går man da glip af meget, hvis man ikke bevæger sig væk fra den.
Det er nu ellers underligt med den danske natur. Den er ærligt talt ofte en sølle en af slagsen, for naturen er blevet landbrugsland. Det er jo godt nok af mange andre grunde, men som natur er det lidt ynkeligt, at naturen ikke bare er natur.
Omvendt er det jo sådan mange steder i verden. Tag til Ruhrområdet i Tyskland eller bare til København og her er naturen ikke eksisterende i nogenlunde naturlig form.
Her er der en park eller en mini-skov hist og pist. Skabt af mennesker til mennesker.
Men på Randbøl Hede er naturen såmænd nærværende. Og dog. For naturen er plejet og passet, for ellers ville den løbe fra os. Og man kan se gårde og master og andet menneskeskabt.
Naturen er ikke, hvad den har været, og jeg har aldrig prøvet den natur, hvor man bare er langt væk fra alt, og hvor naturen sætter samtlige spilleregler op. Lev eller dø. Altså der hvor naturen er ligeglad med dig, for du er kun en lille brik i noget større.
Sådan er det ikke på Randbøl Hede. Hvis man kommer til skade, er mennesket ikke langt væk. Selv endda en køkkenbutik er at finde på kanten af heden.
Næ, ulve finder vi nok ikke så mange her på heden, og den mandlige trang til at være mand kontra naturen, og hvor man bokser mod bjørne og ulve, ja den har lidt, nå ja, trange kår her på det fem kilometer brede stykke natur.
Men heden på en sensommerdag er nu et besøg værd, selv uden ulve. Og når man fanger sådan et øjeblik af total fred, alt mens solen skinner, jamen så får man lyst til at hyle mod himlen af tilfredshed.
Aaaaauuuuuuu, aaaauuuu, aauuuuu