Slingrer nedad Vestergade

Jeg slingrer nedad Vestergade, som saglige Gnags engang sang. Det århusianske band sang vist om Vestergade i Aarhus, men den i Vejle kan nu også være med. I hvert fald i min optik.
Jeg slingrer ikke, fordi jeg har røget en stråhat, for den slags har jeg overladt til den store, skæve lygtepæl midt på Nørretorv, næ jeg slingrer fordi, jeg har tiden til det.
Og pladsen. Vestergade er bred. Den er også tilpas sin egen, og det er dens klare styrke, for den er fyldt med livets mangfoldighed og alle de historier, der følger med.
Jeg starter helt oppe ved St. Thomas Apotek, som engang bød vejlenserne på en nyhed, nemlig byens første neger, som blev ansat i apoteket. Åh jo, det hed neger dengang for knap hundrede år siden.
Men nå, nutiden har for længst overhalet fortiden, og jeg slentrer videre. En duft af kebab blander sig med byens bil-os. En bus larmer på Nørrebrogade, og en kvinde løber for at nå den. Under mig er Nørretorvs hulrum, hvor der kan være millioner af liter vand, når byen er ved at blive oversvømmet. Henne ved en halal-slagter sidder en mand udenfor i solen og nyder livet. På den anden side er en unge pige ved at spise en is. Lidt længere nede ad gaden er en kvinde ved at nyde en kop kaffe foran cafeen, som sindslidende står bag.
Vestergade rummer alle. Her findes flertallet fra lav til høj. Her kan købes mange ting, også det vi ikke siger højt, men den form for salg er gemt lidt af vejen i baggårde og ved Højbanen langs Vestergade. Ved bænken foran Fakta sidder tre mænd med hver deres bajer i hånden. Måske er det dagens første øl, måske ikke.
Her i gaden findes noget, der ellers er langt imellem. En bog og bytte central, hvor duften af bøger vidner om, at herinde findes millioner og atter millioner af ord. Og billeder. Og film.
Nær ved ligger en møntvask, og den slags er ved at forsvinde, men Vestergade holder ved. Her finder man mange maskiner, deriblandt den med plads til 16 kilo, hvori store mængder strømper kan forsvinde ind i vaskemaskinens hemmelige indre.
Ved siden af igen ligger en tyrkisk butik, hvor man kan købe ris i sække med ti kilo, hvis man lige står og mangler det. Men her kan også fås alt muligt andet. Verden er ikke længere kun leverpostej, men en krydret pølse af indtryk.
På den anden side af gaden finder man ord som feng shui og økologi blandet med guldbajer.
Sidstnævnte er at finde på et skilt foran Borgerkroen.
Herinde lyder der af latter og ivrig diskussion. Intet som en håndbajer, der kan få os alle til at blive landstrænere og statsminister på en og samme gang.
Vestergade, du skælmske gade. Bare det, du hedder Vestergade, er specielt, for du ligger ikke mod vest, men mod nord. Du har nu altid været din egen. Charmerende og rå. Glad og trist. Storby og provinshul.
Du er det hele, du kære Vestergade. Du er også smagen af verden. De tyrkiske brød og slik i butikkerne. Og her i enden af gaden, ned mod Gormskrydset, finder man både thailandsk, indisk og italiensk mad.
Vestergade er for alle sanser, og vi er alle velkomne der, også dem der er lidt mere skæve eksistenser end flertallet. Det er ikke kun lygtepælen på Nørretorv, der er formet lidt skævt. Gaden er sgu sin egen. Den sætter sin hat lidt på skrå, og tak for det, for det har en by brug for.