Fortsæt til indhold

Moderne jazz med et råt og støvet swing

Arkiv
Arkiv

Der er lagt op til en musikoplevelse ud over det sædvanlige, når et dansk/amerikansk superhold af jazzmusikere i international topklasse gæster Ribe og giver koncert på Seminariehuset lørdag den 27. september kl. 20.
Der er tale om bandet Morten Haxholm Quartet, der spiller moderne jazz med et råt og støvet swing, skæve taktarter og krøllede melodier. Det er udadvendt og nysgerrig musik, spillet med et modent udtryk og eksplosiv interaktion. Koncerten med det spændende firkløver er arrangeret af foreningen 'Jazzin'Ribe' og indgår i foreningens koncertprogram for efteråret.