Fortsæt til indhold

Det kommer aldrig til at ske!

Arkiv
Arkiv

Tage M. Jessen
Koldingvej 71
Lejrskov
Endelig en mand med et fornuftig forslag!!!
Der er kun en hage ved dette, det kommer aldrig igennem.
Vi er jo ikke alle politikere med en hyre ud over det normale, og bare kan betale 60-80.000 kr. for en eller anden form for mystisk kloakering, som renseanlæggene ikke er clearet til, men det kan man jo altid gøre senere, lad os nu bare få det her hældt ned over ørerne på folk.
Her har vi septiktank og det fungerer perfekt, og faskiner hele vejen rundt om huset.
Vi passer på vores regnvand til vore brønd.
MEN, nu er jeg kommer i tvivl ang. vores brønd, vi burde være døde for mange år siden, da vi efter kommunens forklaring, som jeg forstod det, har noget mærkeligt vand.
På landet sagde man engang, at på herregårdene kunne vandet løbe opad, fordi de var meget dygtige der, men her løber det et stykke ned i jorden og så løber det vandret ud i Kolding Fjord, og forurener, der er jo kun 15 km. så det er nok ikke noget problem.
Nu er det så vi skal frem til min kommende dødsårsag, hvis det sker, at vandet her pludselig vender og går i modsat retning og løber ned i vores brønd, HVAD SÅ ???
Det eneste jeg nogen sinde har set forsvinde op i luften, altså det man smed på jorden, var i en gammel Round Up reklame for mange år siden, flydende væsker fortsætter vist nedad.
Men det er der sikker skrevet store afhandlinger om ??
Jeg ved ikke hvordan de vil få mit spildevand op i grøfter og åer, godt 1 km. til den nærmeste å ??
Grøftevand, bæk-vand og å-vand, mener jeg er overfladevand som måske gennem dræn og grøfter bliver afledt til div. løb = åer.
Det er nok nærmere bondemandens kemikalier end det er mit lokum, der forurener disse løb, men det er ikke sikker jeg har opfattet det korrekt?? Jeg har kun gået kort tid i skole og skulle nok have været skatteminister, men det smuttede.
Renseanlæggenes kapacitet i dag er ikke nogen hemmelighed, men det har der slet ikke i den her forbindelse været tale om, det rager jo ikke husejerne på landet hvordan kommunerne prioriterer, de alene vide.
Lad os nu få sat det her i værk, så kigger vi på overbelastede renseanlæg meget senere.
En anden ting i denne forbindelse.
Du skal selv holde labberne væk fra dette projekt, det var det jeg fik at vide af de to herrer der var her og plante et nyt træ foran min garage, den er træfarvet og rød.
Jeg måtte ikke selv hente sand til at fylde i septiktanken, når den skulle sløjfes, det kunne vel spare et par kr. på slutbeløbet, men, nej, om igen.
Om det der er den ene skovl eller den anden skovl der holder skovlen der fylder sand i tanken er åbenbart ikke lige meget, sand er jo ikke bare sand, og nogle mennesker har højre hånd forrest på en skovl, andre har venstre for, men det blev jeg ikke spurgt om, kunne måske have betydning.
Lige til slut, vil jeg tilbyde Hr. Gregersen et væddemål, jeg sætter en hund på højkant hvis du får held til det her!!!
Henvend dig bare!!