Folk gik - og løb - to gange rundt om jorden
Stafet for Livet er begyndt at 'gøre kassen op' efter weekendens anstrengelser
Af Peter Rasmussen
Der er allerede blevet sagt og skrevet meget om de rekorder som årets Stafet for Livet i Haderslev har sat - og kommer til at sætte. Men det sidste ord er garanteret ikke sagt endnu.
Folkene bag Stafet for Livet i Haderslev er nemlig begyndt at sende de officielle tal ud, og se lige her:
Ialt deltog 5511 personer i selve stafetten. Det er suverænt flest i hele Europa nogensinde.
Der var 120 hold med.
der deltog 167 fightere.
Samlet blev der gået og løbet 56.334 runder svarende til 73.234 kilometer - næsten to gange rundt om jorden.
Der blev tændt 1325 lys i poser.