Fortsæt til indhold

Ejerlejligheder har det godt i Esbjerg

Arkiv
Arkiv

Et spadestik ned i sidste uges Boligmarkedsstatistik viser, at stigningen på 4,8 pct. i ejerlejlighedspriserne på landsplan det seneste kvartal ikke kun dækker over stigninger i København og Århus. Det er meget bredere funderet end dét.
Priserne er nemlig steget på ejerlejligheder i samtlige af landets fem største byer: København, Århus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Og der er ikke blot tale om stigninger i et enkelt kvartal. I både Aalborg, Odense og Esbjerg har lejlighedspriserne været på optur siden 2012. At ejerlejlighedspriserne i de store byer for alvor er begyndt at rykke på sig skyldes flere ting. Renterne er presset i bund og efterspørgsel efter at bo i byerne er stigende. Dertil kommer, at ejendomsværdiskatten er fastfrosset.
At en lejlighed stiger i pris, er således ikke noget, man mærker på sin ejendomsværdiskat. Grundskylden stiger godt nok støt de kommende år, men det er ikke noget, der belaster ejerlejlighederne nævneværdigt.
Prisstigningerne de senere år betyder, at vi efterhånden nærmer os de priser, man så før krisen. I Esbjerg ligger priserne allerede over det tidligere topniveau (1 pct.).