Fortsæt til indhold

Letbane fra Kolding C til centerbyerne

Arkiv
Arkiv

Hans Holmer Folketingskandidat (SF)
Lis Ravn Ebbesen Byrådsmedlem (SF)

SF i Kolding vil gå til budgetforhandlinger med et ønske om at undersøge muligheden for at etablere en letbane i Kolding Kommune.
Kolding er som bekendt Danmarks 7. største by. Den position ønsker vi i SF-Kolding at bevare og måske endda forbedre. De fire største byer i Danmark er så småt ved at etablere letbaner- nogle af byerne er allerede langt i etableringen af en bane, mens andre er langt i forundersøgelserne.
Derfor er det tid til at vi i Kolding begynder at få nogle mere sammenhængende visioner hvor fællesskab, erhvervsudvikling og miljø tænkes sammen. Sådan adskiller vi os fra nogle af de andre byer, som vi sammenligner os med.
Vi er i SF godt klar over at der går nogle år før vi i Kolding kommune kommer til at se et letbanetog køre rundt. Men i SF ønsker vi at tage de første nødvendige skridt, til at denne drøm en dag kan blive til virkelighed.
Derfor går vi til budgetforhandlingerne med et forslag om en budgetnote, der sikrer at mulighederne undersøges for at etablere en letbane fra Kolding Centrum og til alle Centerbyerne.
I SF ønsker vi nemlig at fremtidssikre Kolding kommune, som en af de førende byer i Danmark, inden for kollektiv trafik.