Messiaskirkens Koncertkor synger i Hørup
Arkiv
Messiaskirkens Koncertkor giver lørdag den 4. oktober 2014 kl. 16.00 koncert i Hørup Kirke, Kirke-Hørup.
Messiaskirkens Koncertkor under ledelse af organist Krisztina Vas Nørbæk byder på danske og nordiske værker for blandet kor, krydret med tysk romantik og ungarsk salmesang.
Koret blev grundlagt i 1957 som Messiaskirkens Ungdomskor, og fra begyndelsen har koret været tilknyttet Messiaskirken i Charlottenlund. Det er et blandet kor med cirka 60 medlemmer og et stort repertoire.
Der er fri entré.