Fortsæt til indhold

Køge Marines er klar til "Elming Bowl" finalen

Arkiv
Per Møller

AMERIKANSK FODBOLD: Køge Marines har indtil videre spillet en fantastisk sæson med mange store sejre, og sluttede gruppespillet med en suveræn førsteplads.
Med 9 sejre og et enkelt nederlag har Køges Marines sikret sig førstepladsen i Division Øst i amerikansk fodbold. Køge Marines sluttede foran Tisvilde Bulls på andenpladsen og Fredrikssund Oaks på tredjepladsen. Med førstepladsen sikrede Køge Marines sig en plads i semifinalen, en kamp som blev afviklet i lørdags mod divisionens nummer to Tisvilde Bulls.
- Semifinalen var en offensiv fest med masser af scoringer. Marines angreb viste samme ustoppelige takter som har være standart hele året og kampen endte med en sikker sejer til Marines på 84-54 over Tisvilde Bulls og dermed en plads i finalen. Bulls bed mere fra sig end i opgøret mellem Marines og Bulls tidligere på sæsonen, men Marines forsvar formåede at stoppe Bulls et par gange, hvilket var nok til en sejr, siger en glad Kristoffer Kureer fra Køge Marines til Lørdags-Avisen.
Finalen 'Elming Bowl' spilles lørdag den 4. oktober kl. 16.00 på Gentofte stadion, Ved Stadion 6 i Gentofte.
Klubben Køge Marines er blåt 3 år gammel, men det er allerede anden gang i klubbens historie at de står i finalen 'Elming Bowl'.
En finale som spilles mellem de to bedste 9-mands Football hold i Danmark.
Første gang klubben stod i finalen, som samtidig var klubbens første sæson, blev det til en sejr på Kolding Stadion.
Nu håber klubben at man i år kan hive mesterskab nummer 2 hjem.