Skensved Fitness klar til åbning i Skensvedhallen
LILLE SKENSVED: Siden lidt før årsskiftet har en lille arbejdsgruppe, nedsat af Skensved Idrætsforenings hovedbestyrelse, arbejdet intensivt med etablering af en Fitness forening i den nye tilbygning til Skensvedhallen.
Den 23. marts blev foreningen officielt stiftet og godkendt på Skensved IFs generalforsamling, og siden da har bestyrelsen med Martin Skytte Kristiansen i spidsen arbejdet hårdt for at få alle ender til at mødes. Der skulle findes penge til indretning, udstyr, instruktør uddannelse o.s.v, hvilket heldigvis er lykkedes.
Med Asta Gustavsen som ansvarlig for instruktører, er det lykkedes at finde 16 fantastiske instruktører der i løbet af august måned har været 40 timer på skolebænken hos Forenings fitness under DIF og DGI, for at blive uddannet instruktører.
Bestyrelsen har vurderet at der vil være plads til 200 medlemmer i den nye forening, men at dette tal formodentligt vil blive justeret når først man får nogle erfaringer med belægningen.
Ansvarlig for medlemmer er Thomas Frandsen der gennem mange år har erfaring med foreningsarbejdet via håndbold, og som ser frem til at møde alle de nye medlemmer med stor glæde.
- Allerede den aften vi holdt info mødet for alle interesserede fik vi over 100 der ønskede indmeldelse, og det er da fantastisk siger Thomas Frandsen.
Søren Dalsgaard der er materielansvarlig har bl.a sammen med Martin Kristiansen været i forhandling med leverandører af træningsmaskiner, og har fået sammensat en pakke der skulle dække alle behov.
Søndag den 28. september kl 12.00 åbner Skensved Fitness, hvor alle er meget velkommen til at se den nye forening.
Allerede dagen efter, mandag den 29. september, vil de første medlemmer modtage deres instruktionstime.
- Det er nemlig sådan af vi er under forenings fitness ordningen der bl.a. stiller krav til hvad der skal gennemgås med hvert nye medlem. Dette for at sikre at alle ved hvordan udstyr benyttes og at alle kender de regler der er lavet for foreningen, fortæller Martik S. Kristiansen.
Instruktørerne er uddannet til at kunne give personlige trænings programmer til de enkelte medlemmer, som kan udskrives og ellers udvikles efterhånden som formen bliver lidt skarpere.
- Da vi modtager medlemmer fra 16 år og op til uendeligt har vi også instruktører i næsten alle aldre, så alle skal føle sig godt til pas ved at være i den nye forening, fastslår formanden.
Lokalet vil være åbent fra kl. 05.00 til kl. 22.00 alle dage. Dog vil der være lukket omkring enkelte højtider.
Alle medlemmer modtager en personlig nøglebrik, således at der er fri adgang i åbningstiderne. Lokalet vil være kamera overvåget så evt. dårlig opførsel, misbrug af udstyr, misbrug af nøglebrik m.m, vil der kunne reageres på overfor rette vedkommende.
Se også www.skensvedfitness.dk og Facebook www.facebook.com/skensvedfitness.
pm