Museet bød 6.b. Fra Erritsø Fællesskole afd. Højmosen på soldaterliv anno 1849.
Mens soldatergryden simrer, taler de to herrer lidt om, hvor i landet de kommer fra. Den ene er kommandant fra Sjælland, mens manden med gryden er lokal. Efter timer med march og hårdt arbejde skal der nok være afsætning i den velduftende gryderet.Palisader bygger ikke sig selv. Der skal tilhugges planker, som derefter skal slæbes op på volden, rejses og stabiliseres. Det er et svedfremkaldende arbejde. Men det er også forbundet med stort ansvar at sikre byens forsvarsmur.Selvom man er i trøjen, kan man godt liiiige finde et sekund til lidt venindesnak. Heldigvis er smilene ikke til at tage fejl af. Kommandanter, generaler og andre højtråbende chefer kan ellers godt true det gode humør. Men det er prellet af på disse to.Allerede ret tidligt i øvelsen er en uheldig - eller dumdristig - soldat blevet skudt i højre knæ. Hendes reddere forsikrer, at såret kun er overfladisk, men der er alligevel brug for en tur i båren. Mindst en meter eller halvanden...