Flere pushere end nyhedsbrugere
NYHEDS-PUSHERE KALDER VI DEM her på redaktionen, når vi taler om de kolleger, hvis job består i at sende mere eller mindre interessant stof til os i et forsøg på at få det i avisen.
Disse henvendelser kan handle om alt lige fra virkelig interessante nyheder i kommunen eller i det lokale erhvervsliv – og til rene reklamer, der ikke indeholder noget som helst nyt, fordi det alene er produkt-omtaler med lovprisning af en vares egenskaber eller pris.
Sidstnævnte kan vi selvfølgelig ikke optage i avisen, da det ikke er redaktionelt stof, som læserne må forvente har været underkastet en uafhængig vurdering af sandhed, væsentlighed og offentlig interesse.
Markedsføring skal jo som bekendt stå i annoncer, som sælgeren betaler og selv står inde for, så læserne kan se, hvad det er.
DA JEG STARTEDE SOM JOURNALIST i 1978 på Roskilde Tidende, der dengang var byens dominerende dagblad, var vi over 15 til at skrive om Roskilde og omegn i det gamle bladhus på hjørnet af Hersegade og St. Gråbrødrestræde. Længere oppe i Hersegade havde Dagbladets lokale redaktion over 10 i sving med samme opgave.
Nu er vi tilsammen under 10 på Roskilde Avis og Dagbladet til at løse samme opgave. I mellemtiden har alene kommunen efterhånden fået 5 mennesker i sving med at finde og producere stof til offentligheden. Regner vi derudover kommunikations-folk i andre lokale virksomheder og de uafhængige PR-folk i byen med, så er de uafhængige journalister på aviserne, der skal sikre læserne nødvendig oplysning og kritisk viden, faktisk kommet i mindretal.
NÅR KOMMUNEN HAR OPRUSTET så meget i sin kommunikation gennem de senere år, er det selvfølgelig for at få bedre besked ud til borgerne. I Roskilde udføres et stort arbejde både med pressemateriale og i form af meget informative annoncer, og der er ingen tvivl om, at det sparer meget arbejde og udgifter i andre afdelinger, hvor medarbejderne nu ikke behøver at svare på lige så mange spørgsmål.
Boligselskabet i byen og andre lokale aktører har også fået tilknyttet kommunikations-folk på del- eller heltid for bedre at få deres budskaber frem.
DE KÆRE KOLLEGER, der er ansat hos kommunen og i andre virksomheder eller arbejder som selvstændige, udfører et professionelt arbejde, som jeg har stor respekt for. De leverer mere eller mindre fuldendte færdigretter i form af artikler, der ofte er næsten grydeklare til at gå på nettet eller i avisen.
På den måde får de lokale læsere i Roskilde-området afgjort flere nyheder og bedre oplysning om, hvad der foregår i vores by, end de ellers ville have gjort. Men denne nye magtbalance mellem afsendere og brugere på det lokale mediemarked er heller ikke uden problemer.
DEN, DER BETALER, BESTEMMER, hvad musikken skal spille, hedder det i et gammelt mundheld, og sådan er det selvfølgelig også indenfor nyhedsbranchen, der jo er et erhverv som alle andre.
De mange offentlige og lokale kommunikations-folk, der er kommet til i Roskilde og andre steder, arbejder selvfølgelig for at få bestemte oplysninger og informationer frem i offentligheden frem for andre.
SÅ MEGET VIGTIGERE BLIVER OPGAVEN for os på Roskilde Avis og hos kollegerne på Dagbladet med at vurdere og sortere i alt det materiale, som forskellige kilder gerne vil have os til at bringe ud til en stor offentlighed.
Men selv om vi gør os stor umage med denne opgave, er det i sidste instans også værd at minde læserne om den nye mediesituation, der findes både her i Roskilde og den øvrige del af landet. De har nemlig også god grund til at være kritiske, når vi nu har fået:
FLERE PUSHERE END NYHEDS-BRUGERE