Vejledning med demokrati
UNGDOMMENS UDDANELSESVEJLEDNING har i mange år været en succes for Roskilde og Lejre med den velanskrevne leder Frank Gravesen i spidsen, men for et par år siden gik han af. Samtidig er der nu ændret i loven, så kommunerne kan nøjes med at rådgive de 20 procent af eleverne, der har allermest svært ved at finde ud af, hvad de skal efter Folkeskolen.
I Roskilde ligger der nu pludselig et oplæg om at vælge denne minimale løsning og nedlægge en institution, som ellers har hjulpet tusinder af unge på en mere pædagogisk og uvildig måde, end deres hidtidige skole eller kommende uddannelsessted kan gøre.
SAGEN KOM FREM i den forløbne uge gennem artikler i Roskilde Avis, hvor det især er værd at bide mærke i en kommentar fra en af de vigtige brugere på området, nemlig direktør for Teknisk Skole Jesper Østrup:
'Vi har været glade for UU, da de har været godet til at tage sig af den store opgave, det er at vejlede de unge med hensyn til de mange uddannelser, der findes. Det gode ved UU er desuden, at de er neutrale i forhold til uddannelsserne og ikke skal sælge noget'.
NÅR DEN OVERORDNEDE POLITIK her i landet og vore to lokale kommuner er, at vi skal have flere til at tage en brugbar teoretisk eller praktisk uddannelse efter Folkeskolen - fremfor aldrig at lære mere og risikere at blive ledig en stor del af livet - så virker oplægget om at skære ned på UU og lægge opgaven ind under en af Roskildes kommunale forvaltninger helt bagvendt.
Som flere har sagt i avisen, kan en god og neutral rådgivning netop være med til at sikre, at de unge ikke starter på noget helt galt, så de bagefter skal bruge et eller flere år på at gå om - hvis de i det hele taget kommer i gang med noget andet efter det første fejlslagne forsøg.
FREMGANGSMÅDEN ER DOG DET VÆRSTE i denne sag. Forslaget om at nedlægge UU og lægge opgaven ind under en kommunal forvaltning har aldrig været diskuteret eller besluttet af nogen som helst politikere i Roskilde. De folkevalgte i bestyrelsen for UU fra både Roskilde og Lejre havde heller ikke hørt om det, før de pludselig fik det præsenteret.
En fusion mellem Roskilde og Lejre kommune ville være en god idé, fordi byer som Glim, Kr. Såby eller Lyndby er lige så knyttet til domkirkebyen som f.eks. Jyllinge eller Viby. Men så skal man ikke fortsætte på denne måde, hvor Lejre-folkene ikke en gang var orienteret på forhånd. Metoden denne gang virker lige så hoven, som dengang det håbløse ZBC (erhvervs- og turistkontoret) blev nedlagt, uden at nogen gjorde sig ulejlighed med at fortælle partneren i nabokommunen om det.
MENTALITETEN BAG METODEN i sagen om UU, hvor ingen af de politikere, der har ansvaret, får forelagt forslaget før i sidste øjeblik, virker uhyggelig. Måske findes der højt oppe i Roskilde kommunes administration folk, som i grunden mener, at de skam kan styre butikken meget bedre, hvis disse folkevalgte slet ikke blander sig.
Tidligere på året udsendte de ansatte akademiske faggrupper i Roskilde kommune også en opsigtsvækkende udtalelse, hvor de vendte sig imod, at medlemmer af byrådet offentligt diskuterede forvaltningens struktur. De mente, at det ødelagde arbejdsroen og effektiviteten for dem.
SAGEN OM UU beviser igen for mig, at der i Roskilde kommune ikke er for meget men snarere for lidt demokrati. Vore folkevalgte i byrådet - og specielt udvalgsformændene, der lokalt har lige så stort et ansvar som ministre - får ikke den nødvendige rådgivning og sparring, som skal til for at løse deres krævende opgave.
Derfor er der fortsat brug for en ny opbygning, hvor alle udvalgsformænd har en forvaltningschef eller tilsvarende folk til rådighed for netop at rådgive og diskutere med dem. Det kan modvirke den overcentralisering, som UU-sagen er et nyt eksempel på og forhåbentlig blive starten til en bedre:
VEJLEDNING MED DEMOKRATI