Første øl er gratis i VB-kamp mod Skive
Så nu kan du både komme gratis ind og drikke første øl på en ejendomsmæglers regning
Der er gratis adgang til Skive-kampen fredag på Vejle Stadion.
Og så er seks vejlensiske ejendomsmæglere og ”The Crazy Reds” vært ved den første øl eller sodavand til publikum.
De seks mæglerkæder er Nybolig, Danbolig, home, Lokalbolig, RealMæglerne Boligbutikken og Estate Bolig.
Baggrunden er anerkendelse af VB's betydning for byen.
"Vi vil gerne stå sammen om at bakke op om Vejle Boldklub, for vi mener, VB har en stor betydning for Vejle. Så jeg vil gerne opfordre alle med VB-hjertet på rette sted om at møde op på Vejle Stadion fredag aften," siger Frank Bruun fra Nybolig.
Klubbens direktør glæder sig over opbakningen.
"Der må lyde en stor tak til både mæglere og fanklub over initiativet," siger Per Olesen og opfordrer alle til at møde op til kampen i rødt og hvidt.