Korene forenes på slottet
16o korsangere kickstarter kutlturfestivalen på Gram Slot
Temaet for årets kulturfestival er "Mærkedage - dage du mærker".
Ideen bag koncerten er at markere mangfoldigheden i det lokale korliv. Programmet byder på såvel ældre som nyere musik, og repertoiret spænder fra kirkemusik til musical og rock. Det hele kulminerer med, at korene forenes i "September himmel er så blå" under ledelse af Edna Rasmussen.
Koncerten arrangeres af Gram Mandskor med støtte fra Kulturelt Samråd i Haderslev. Foruden Gram Mandskor medvirker Det Glade Kor - Vilstrup, Haderslev Lærerkor, Sønderjysk Kor, Vedsted Kirkekor og Vojenskoret.
Den Holstenske Lade har netop gennemgået en omfattende renovering, hvor der både er taget hensyn til det æstetiske udtryk og de akustiske forhold. Der er således lagt op til en eftermiddag med musikalske oplevelser i inspirerende rammer.
Der kan købes billetter á 50 kr. ved indgangen.