Fortsæt til indhold

Erhvervspraktikant på avisen - hils på Maja-Louise

I sidste uge havde Lokalavisen Esbjerg fornøjelsen af at have Maja-Louise Hillersborg Dreier på besøg som erhvervspraktikant. Nedenfor kan du læse hendes forventninger til ugen samt, hvordan det så endte det med at være

Arkiv
Arkiv

Mit navn er Maja-Louise, jeg er 15 år, og går på Sct. Jacobi Skole i Varde.
Hele min fritid går med heste og det har den gjort de sidste seks år. Jeg skal i praktik ved Lokalavisen Esbjerg, hvilket jeg er meget glad for, da jeg altid har interesseret mig for at skrive. Det er spændende at skulle arbejde med begivenheder, komme ud til forskellige mennesker og gøre en historie spændende for læserne.
Jeg har tit tænkt på, hvad jeg vil være, når jeg bliver voksen. Hver gang jeg tænker på det, dukker nye muligheder op og der er nok af dem. Der er dog tre, som dukker op hver gang, og det er journalist, advokat og psykolog. Det er forskellige ting, men alligevel har de noget til fælles. Der er udfordringer, man er i blandt mennesker og hverdagen er aldrig ens. En ny dag med nye mennesker, nye hændelser og nye synspunkter. Man vil altid gøre sit bedste for at tilfredstille alle, men det kan ikke altid være lige nemt.
Jeg håber, at når ugen er ovre, så vil jeg være mere sikker på, om journalistik kunne være noget for mig og at jeg har fået et bedre indblik i, hvad det at være journalist egentlig indebærer. Man går jo altid med en tanke om, hvordan de forskellige ting er. Jeg tror helt sikkert det vil være en positiv oplevelse, som jeg kan tage med mig.

Hvordan har det så været? Denne uge har helt klart været spændende og udfordrende. Jeg har fået lov til at være med til en masse forskellige ting og opgaver, blandt andet har jeg lavet en voxpop i butikker, en reportage ved Naturvidenskabsfestival og inte

Min uge i praktik ved Lokalavisen Esbjerg har virkelig givet mig et indblik i, hvad jobbet som journalist indebærer, og det har absolut ikke skræmt mig væk. Jobbet som journalist vil stadig være en ting, som jeg vil tænke på - ekstra meget endda når jeg sidder og tænker på, hvad jeg nu vil være.
Jeg vil takke for en rigtig god uge og for godt selskab.