Leonards Cohens søn på Tobakken
På Tobakken glæder de sig til fredagens Rootsline-koncert.
Rootsline er en serie koncerter som Tobakken arrangerer i samarbejde med spillesteder i Odense og Grenå. Samarbejdet blev for seks år siden indledt med det formål, at præsentere det bedste inden for folk og roots musikken, både nationalt og internationalt, nye spændende navne i skøn forening med de mere etablerede, det skæve blandet med det traditionelle, hvilket de sidste fem års navne, der bl.a. tæller: Katzenjammer, Raul Malo, One Eyed Mule, Madison Violet, Baskery, Klondyke, Harald Haugaard & Helene Blum, Deadman, Jonas Alaska, ahab, Lisbee, Fairport Convention, Israel Nash Gripka og Sandi Thom, fortæller noget om.
Fredag kan Leonard Cohens søn, Adam, opleves på Tobakken. Han har ved flere lejligheder været forbi Danmark og givet koncerter der har givet genlyd og fået publikum og anmelderne til at spærre øjnene op.
Den 42 årige canadiske sanger, der har tre albums på bagen og et 4. på trapperne. Sympatisk og inderlig, stor lyrik og musikalsk perfektion er nogle af de superlativer der er blevet hæftet på hans koncerter i Danmark, bl.a. to af slagsen på Tønder festivalen. Også Seth Lakeman fra England kan opleves fredag. Seth Lakeman har opnået stor popularitet i hjemlandet med sine fine sange om hverdagens helte og specielt om mennesker fra området omkring Cornwall hvor Seth kommer fra. Seth Lakeman er tilmed en fantastisk musiker der mønstrer de fleste instrumenter, men specielt er det violinen han håndterer med stor ekvilibrisme og hans kundskaber på netop dette instrument bliver ofte benyttet af kolleger på den engelske Folkscene.