Fortsæt til indhold

God start på idrætsstrøg

Derfor er SF's Birgit Pedersen med i budget-forliget

Arkiv
Arkiv

SF's formand for Kultur- og Idrætsudvalget Birgit Pedersen fik sit største ønske opfyldt i kommunens nye budget om et gymnastik- og bordtennishus ved Kildegården, så der nu bliver en start på til et idrætsstrøg på Møllehusvej derfra og op til Roskilde-hallerne.
Hun har til gengæld accepteret, at det nye svømmebassin ved Roskilde Badet skal være på 50 meter men får opfyldt sine ønsker om udbygning med wellness-aktiviteter ved det nuværende Roskilde Bad.
- Personligt havde jeg gerne brugt de ekstra 20 millioner kroner, som 50 meter bassinet koster sammenlignet med 25 meter, til noget andet, men politik handler jo ofte om at tage og give.
- Nu sikrer vi samtidig ekstra muligheder for aktiviteter ved Roskilde Badet, hvor vi allerede har haft henvendelser fra fysioterapeuter og andre, der gerne vil slå sig ned her.
Birgit Pedersen er også tilfreds med, at der gives ekstra penge til folkeskolerne, børneinstitutioner og til indretning af Byens Hus i det gamle rådhus på Stændertorvet.
tk