Værtspar i 25 år
Arkiv
Kirke Såby Forsamlingshus har med Anette Greve og Kim Jacobsen haft samme værtspar i 25 år. Da de to overtog forsamlingshuset i 1989 kom Anette Greve fra et job som kok i Canada og Kim Jacobsen fra Københavns restaurantverden. De to forstod at udvikle forsamlingshuset, så det i dag er et anerkendt spisested, med vægt på lokale råvarer og samtidig et moderne forsamlingshus. Jubilæet bliver fejret med en reception onsdag 1. oktober fra klokken 15 til 18 og 3. oktober klokken 18.30 er der jubilæumsfest med middag og klassik rock med bandet Sidefill.