Disse unge mennesker er nu i Ungehusets brugerråd
Den 24. oktober åbner et helt nyt ungehus i Vejle Kommune, og huset har fået et nyt brugeråd, som nu har konstitueret sig. Ny formand er blevet Caroline Poulsen, der i sommer blev student fra Rosborg.
“Jeg er glad for at blive formand på et tidspunkt, hvor ungehuset bliver åbnet for Vejle Kommunes unge. Det forrige brugerråd har brugt meget tid på planlægning af indretning af huset og at finde ud af, hvordan huset skal fungere, men nu skal vi have gang i huset,” siger hun i en pressemeddelelse.
Næstformanden Maria Werge er kommet med i det udvalg, der skal planlægge indvielsen af ungehuset.
“Allerede i efterårsferien kan kommunens unge komme i huset og hjælpe med at få huset gjort klar til indvielsen den 24. oktober. En del af programmet til indvielsen vil være en navnekonkurrence, så huset kan få et navn,” siger hun.
Brugerrådet består af: Caroline Poulsen, Maria Werge, Claudia Simoni, Patrick D. Jensen, Nikolaj Mogensen, Marie Elisabet Strøyberg og
Emma Hertz Degn. Desuden er der suppleanterne Johan N. Andersen og Thea Palle.
Man kan læse mere på ungehus.vejle.dk.