Vold mod kvinde i Rolex-røveri
To mænd skal for retten i en sag om en grov forbrydelse på parkeringspladsen ved VUC
To mænd skal for en dommer i forbindelse med et groft røveri på parkeringspladsen ved VUC i Læderstræde.
Anklageskriftet fortæller, at mændene 16. april angreb en kvinde for at få hendes Rolex-ur og hendes Iphone.
Angrebet udspillede sig angiveligt lige før kl. 22.30.
De præcise omstændigheder om, hvordan forbrydelsen skulle have forløbet er lidt uklare, men tilsyneladende fik kvinden flere slag i hovedet.
Papirer fra retten beskriver, at hun blev slået både med en ukendt genstand og med næver.
Øjensynligt lykkedes det kvinden at rive sig fri, så hun kunne flygte fra mændene.
Hun nåede dog ikke langt, før de to overfaldsmænd tilsyneladende indhentede hende, væltede hende omkuld og tog det omtalte Rolex-ur.
Vidne sprang til
Omkring dette tidspunkt tog sagen dog angiveligt en heldig drejning.
En mand kom ifølge rettens papirer kvinden til undsætning.
Da han dukkede op, forsøgte de anklagede tilsyneladende at stikke af, men den tredje mand, fik fat i en af dem, og tilbageholdt ham.
Tilbageholdelsen havde dog sine omkostninger.
I hvert fald skal fyren, der ikke nåede væk, også stå til ansvar overfor anklager om, at han truede den tililende hjælper på livet.
De to mistænkte røvere skal for retten 18. september og 19. september, hvor det skal afgøres, hvilke konsekvenserne anklagerne får.
hw