Køge Svømmeklub indgår nye sponsorkontrakter
SAMARBEJDE: Køge Svømmeklub, Intersport Køge/Sport Direct Køge og HEAD netop har netop underskrevet en samarbejdsaftale for de kommende 2 år.
- Det er med stor glæde at vi i Køge Svømmeklub netop har underskrevet en ny samarbejdsaftale for de kommende 2 år med Intersport Køge/Sport Direct Køge og HEAD. Vi er i Køge Svømmeklub netop påbegyndt en rejse for at blive en af topklubberne i Danmark, og med HEAD ved vores side føler vi hos godt rustet på udstyrs/svømmetøjs siden. HEAD er ny på det danske marked, men har i mange år leveret svømmetøj af højeste klasse internationalt. Vi ser frem til at være med til at introducere HEAD i Danmark og vi er sikker på at netop HEAD"s udstyr giver svømmerne tryghed, fart og glæde når der skal svømmes stærkt, siger klubbens sportschef Jan Hansen.
Hos Intersport Køge/Sport Direct Køge er man utrolig stolte over forlængelsen af samarbejdet med Køge Svømmeklub.
- Ligeledes ser vi frem til et nyt og spændende samarbejde med HEAD/Cool Sport A/S som virkelig har en masse kvalitet at byde på. Det er vigtig for os at en så stor lokal klub som Køge Svømme Klub med over 1.400 medlemmer og 30 Instruktører kan få de absolutte bedste produkter og service som muligt. Ydermere er det jo et drømmescenarie at det er 3 lokale parter som er involveret i dette samarbejde! Det bliver spændende at følge de mange svømmetalenter i de kommende sæsoner, siger salgsansvarlig Dennis Danry.
- Det er en fantastisk glæde for HEAD, Cool Sport A/S, at kunne lave en aftale med netop Køge Svømmeklub og Intersport Køge/Sport Direct Køge. Vi er netop gået i gang med svømmesporten i Danmark og Køge Svømmeklub er vores første klub. Cool Sport, der har sit firmadomicil i Køge, får med denne aftale et tæt lokalt samarbejde, der skal danne grundlaget for opbygning af HEAD Swimming i Danmark, siger Claus Ketterle fra HEAD Danmark Cool Sport A/S.
HEAD er kendt for sine kvalitetsprodukter indenfor ski og tennis, men HEAD Swimming har allerede sat et stort præg på åben-vand svømning i Sverige.
HEAD lavede sit første danske sponsorat med stortalentet og landsholdssvømmeren Daniel Skaaning i foråret og ser frem til at følge de mange svømmere i Køge iført HEAD produkter gennem Intersport Køge/Sport Direct Køge.
pm